Fredstegn

Fredstegn er en ny århusiansk designvirksomhed, som laver grafiske plakater ofte med et budskab, som sætter tankerne igang. Fredstegn plakaterne viser en grafisk illustration med en tekst eller bare en grafisk tegning.
Der er også kommet flere fotoplakater i deres sortiment, men billederne er blevet bearbejdet, så det nærmest ligner et maleri, med store farveflader og udviskede detaljer.

Budskaberne på plakaterne fra Fredstegn har ofte en dualitet som giver beskueren noget at tænke over, som "A smooth sea never made a skilled sailor".

Alle plakaterne bliver lavet udelukkende på computer.

Produkter fra Fredstegn

Plakatmager med unik baggrund

Fredstegn er endnu en designvirksomhed, som laver plakater med grafiske motiver og forskellige budskaber. Det, som gør Fredstegn helt anderledes end de fleste andre, er at Rasmus, som står bag virksomheden, ikke har en baggrunde inden for design eller det grafiske. Han er tidligere Falckredder og har trænet slædehunde i Nordnorge. Han er nu kommet hjem til Danmark og er selvlært i forskellige grafiske programmer. Alle Fredstegns plakater bliver tegnet på computer, hvilket gør at motiverne ofte har et lidt kantet udtryk.

Fredstegn blev dannet i 2014 og har lynhurtigt fået stor popularitet på de sociale medier. Det kan skyldes at det faktisk er nogle rigtig fine plakater, der kommer herfra.

Plakater med et budskab

Plakaterne fra Fredstegn er ikke bare pæne at kigge på, de må gerne have lidt mere at komme med og få beskueren til at tænke. Det er nemlig noget, de hos Fredstegn gør meget, det med at tænke over tilværelsen. Som de selv skriver på deres hjemmeside: "Vi oplever samfundet og livet som én stor legeplads. Vi respekterer og elsker vores medmennesker, men vi ønsker samtidligt også at prikke lidt til de, der måtte falde over vores plakatkunst og give dem noget at tænke over."

Det kommer tydeligt til udtryk i mange af Fredstegn plakaterne, som med deres fine budskaber og specielle illustrationer, giver beskueren nye perspektiver og ideer.

Grafiske fotoplakater

Fredstegn laver også plakater, hvor fotos bliver manipuleret, så det ligner malerier med udviskede detaljer og store farveflader. Der er naturplakater, hvor motiver fra naturen bl.a. træ-toppe eller et bjerglandskab bearbejdes til at ligne en blanding mellem et foto og et maleri.

Den samme behandling har deres storbyplakater fået, hvor fotos af forskellige storbyer med kendte bygninger kommer til at ligne et fotorealistisk maleri. HEr bliver himlen over byen også manipuleret i graduerende farver.