Tema: Valentinsdag

Der er flere og flere af de amerikanske traditioner der sniger sig ind blandt de mere danske i dagligdagen. Èn af dem er Valentinsdag. Nogle er til det og andre er bestemt ikke. Til de der hører under den sidste del kan vi måske inspirere til en kærestedag på et andet tidspunkt. Uanset hvad står den kommende uge i kærlighedens tegn.

Til fuglevennen

Vi har flere gange skrevet om fuglehuse og foderbræt, og det er jo årstiden hvor man skal sørge for de små fugle i haven. Så jeg blev nødt til at fremhæve denne smarte ide, med at genbruge en sodavandsflaske til en foderautomat. Man kan købe det lille mundstykke og krogen til at hænge flasken i her til kun $10. Mundstykket er lavet i zink som uden problemer kan holde til at være udendørs i en dansk vinter. Man kan vælge at hænge foderautomaten op eller sætte den fast på en pæl i jorden. Så er det bare en tur i Netto efter fuglefrø og man har nogle glade fuglevenner resten af vinteren!

Rough Winter

De sidste par år har vi haft usædvaneligt hvide vintre. De kolde vintre og den rå natur har inspireret til dagens indlæg:

1. Gråt lammeskind - ikke indfarvet. Fås i flere længder: Kort set til kr. 415,35 og det lange til 999,- Begge er ECO godkendt.

2. Råt træ som hylde. De humoristiske hyldeknægte trækker bestemt heller ikke ned på designet fra Bolia. Fra kr. 1299,-

3. Gulvtæppe sammensat af gamle kelimtæpper, der siden er farvet og barberet. Fås bl.a.a hos Bolia.

4. Bordlampe med fod af groft udskåret træ fra Nordal, set hos Pindhus.dk, kr. 799,-

5. Zincktønde til opbevaring eller en stor plante, fra Hübsch. Set hos Pindhus.dk, kr. 899,- Kan bruges både inde og ude.

6. Stearinlys beklædt med birkebark, fra kr. 69,- hos designdelicatessen.dk

7. Ulvepude fra Areaware Fauna, set hos designdelicatessen.dk, kr. 999,-

Julepynt

Jeg er som tidligere nævnt noget kræsen med min julepynt, men her er lidt jeg har godkendt til mit hjem:

1. Mistelten i zink med perler, kr. 69,-

2. Krans af mistelten i zink, kr. 79,-

3. Kranse af grene eller bark, evt. med lav eller mos fra Bang og Thy blomster i Klostergade, Århus.

 

Designer i maven?

Når man bruger så meget tid som jeg på at vurdere andres design, skule man tro at det ville give præstationsangst i forhold til selv at skulle designe. Men ind i mellem kommer der en idé som faktisk kunne blive til et fint møbel. Mit problem er nok bare at jeg aldrig rigtig får gjort noget ved idéerne.

Er du én af dem der får lavet en tegning af din idé og måske ligefrem en prototype, men mangler nogen til at tage det økonomiske slæb og sætte det i produktion, så er der her en super mulighed for at det kunne ske:

Bolia Design Award 2012

Det gør det bestemt heller ikke dårligere at man kan vinde 30.000,- Tror faktisk oddsene er bedre for at vinde denne konkurrence end Lotto igår... Jeg har gjort det nemt for dig, og giver dig her et link, hvor du kan tilmelde dig: TILMELD. Grib chancen, og skab en ny klassiker, som Bolia skriver. Sidste år vandt Simon Legald med bordet Pito (finsk og betyder "greb").

Brændende kærlighed

Det er begyndt at være meget mørkt meget tidligt om aftenen. Noget som kan jage mørket lidt på afstand er levende lys. Og hvis man sætter dem i disse fine fyrfadsstager fra This Is Pretty, skal man nok komme i bedre humør. Stagerne er lavet af udhulede birkegrene, hvori der er skåret hjerteformede huller, som lyset kan skinne ud af. Træstykkerne er foret med glas for at lysene ikke sætter dem i brand. Stagerne kommer i tre forskellige størrelser og koster £14,75 for den lille, £20 for den mellemste og £24,75 for den store. Hver stage har en lille hank i metal, så de er lette at flytte eller hænge op. De kan bruges både inde og ude. Køb dem her.

Små priser tema

Da vores blog er blevet nævnt på studiebloggen Overspring.dk, synes vi det ville være på sin plads at lave tema-uge med produkter til studierigtige priser. Så hele denne uges indlæg vil være om ting som koster max. 500kr.
Det vil være inden for alle genrer og, der vil med sikkerhed også blive omtalt produkter, som ikke kun er for studerende.

Vinterhave

Haver kan være ganske triste at se på om vinteren. Én af de mere opmuntrene indslag plejer at være havens fugle. De fodres med kugler og æbler (ingen brød og korn pga rotter). Frem over tror jeg at dette foderbræt skal have lov til at bidrage med pynt i haven.

Det er fra Menu og designet af danske Monique Engelund. Inspirationen er fundet hos den spanske pavilion fra verdensudstillingen i 1929, som den gang blev designet af tyske Mies van der Rohe.

Enkeltheden og æstetikken er i højsædet og materialerne er helt i top - foderhuset er lavet af europæisk akacietræ. Bemærk den glatte overflade på monteringsstangen - den er der vist ingen rotter der kan komme op af.

Udover foderbrætsfunktionen er der også et fuglebad. Det kan bl.a. køber her, kr. 999,-

Stylist

Så er der kommet en ekstra side på bloggen! Læs om hvad vi tilbyder som stylister.

Halloween-stemning uden græskar

Danskerne har taget den amerikanske tradition med Halloween til sig, og det er nu folk begynder at udhule græskar og pynte op med spøgelser, hekse og andet skræmmende. Men sådan som vejret er for tiden, vil et græskar ikke holde længe før det begynder at rådne. Så jeg er faldet for denne udgave, som er lavet af gamle syltetøjsglas beklædt med silkepapir hvorpå der er tegnet ansigt med sort maling. Her er der både lavet spøgelser af hvidt papir med rund mund og græskar af orange papir med spidse tænder.
Det er super nemt at lave; min nevø har endda lavet noget lignende i børnehaven.
Man tager et gammet syltetøjsglas (eller anden type glas) og vasker det helt rent på både yder- og inderside. Så pensler man ydersiden med fortyndet hobbylim og limer så strimler af silkepapir på, gerne lidt tilfældigt og rodet, så det ikke bliver for pænt. Når det er tørret kan man tegne ansigter på med lidt maling - vandfarve og spirttush vil trække ud i papiret og det ser ikke så pænt ud. Kom et lille fyrfadslys i og du er klar til Halloween.
Glassene kan holde til at stå ude, men er ikke så gode til alt for vilde regnbyger. Men jeg er sikker på de også vil pynte indendøre i en vindueskarm eller trappeopgang.
God fornøjelse og Happy Halloween.