Solbrilledisplay

Selvom det har regnet en del på det sidste er det nu alligevel ved at være tid til solbriller. Jeg har på bloggen Cupcakes & Cashmere set en smart måde hvor man kan holde styr på brillerne.
Køb en gammel billedramme i en genbrug, som kan males så den passer ind i hjemmet. Derudover skal du bruge noget metalsnor og øjeskruer.
Ordn brillerne så du har en ide om hvor mange snore der skal være, hvor mange briller der skal hænge på hver snor, og hvor stor afstand der skal være mellem snorene.
Markér på bagsiden hvor snorene skal sidde. Skru så øjeskruer i ved markeringerne, det kan hjælpe lige at lave nogle huller med en syl først. Klip så metalsnore i passende længder, som sættes fast i skrue-øjnene. Sørg for at fæstne dem godt, så de ikke går op når brillerne hænges på.
Stil så rammen på et bord, eller hæng den på væggen, og den er klar til at blive fyldt med solbriller.

Lys på væggen

Hvorfor bruge en masse penge på lysestager, når man kan lave nogen rigtigt fine nogen selv?
Brug nogle lave konservesdåser fra tun, bambusskud, oliven o.l. som vaskes rigtig grundigt både udvendigt og indvendigt.
Sørg for at låget er fjernet helt og alle skrape kanter bøjet ind, så man ikke kommer til at skære sig.
Mål ydersiden af dåberne klip strimler af mønstret papir derefter. Dette limes så fast uden på dåserne. Vælg gerne papir med forskellige mønstre, men i samme farvenuancer, for at skabe sammenhæng.
Bank et søm ude i siden i bunden, men kun så langt ind at det kan bøjes rundt om kanten. Heri bindes en snor som lysestagen kan hænge i.
Hæng lysestagerne i forskellige højder fra en buksebøjle evt. sat fast med træklemmer som også har fået en strimmel papir.
Sæt nu fyrfadslys i dåserne og du har en fin lille lysestage til væggen.

Forårsrengøring=oprydning

Ja ikke at jeg synes det er helt vildt fedt at gøre rent, men følelsen bag efter er ikke værst!

Rengøring medfører ofte en del oprydning - der er komemt lidt nyt til og andet er direkte til udsmidning. Men det der skal blive skal også have sin plads for at det ikke fortsætter med at rode. Jeg har fundet en blog der gav lidt idéer til kreative opbevaringsmuligheder. Det står jer frit for at kopiere.

Idéerne spænder over skifteramme med bånd til hårspænder, knivmagnet til ophæng med legetøjsbiler, vinreol til garnopbevaring, småmetaldåser der pålimes magnet til køleskab, billedrammer med hønsenet til alternativ opslagstavle mm.

Ligger I inde med en super kreativ løsning I synes andre kan have glæde af må I meget gerne sende os den på: msw@livingsweetliving.dk

 

påskenet

Disse poser er egentlig beregnet til påskeægsjagt, og skal fyldes med chokolade og godter. Men jeg synes sagtens at de også kan bruges som indkøbsnet. Der er to forskellige modeller, en med en hare og en med en kylling. Begge motiver er røde med hvide blomster, dog hvert sit mønster. Et net måler 20 x 26 cm. De koster £7,95 stykket og kan købes her.

Påske tema

Glædelig påske alle sammen!

I anledning af påsken vil der være endnu en temauge her på bloggen. Vi vil som sædvanligt vil vi ikke kun skrive om pynt og nipsting der passer til sæsonnen, men sprede os ud over hele paletten indenfor indretning... lige som vi plejer bare med påske som forkus.

Noget man kunne bruge sin påskeferie på er denne søde kylling/æg. Det er et strikket legetøj som leger med ideen om hvad der kom først, ægget eller hønen.
Strikkeopskriften koster $5 og kan hentes som pdf her.

Min nye lampe

Jeg er blevet forelsket ved første øjekast i denne nye standerlampe fra Bolia. Den grå matte overflade med den frække orange ledning måtte simpelthen hjem og stå i min stue!

Den fås i hvid/hvid eller sort/sort og også som bordlampe. Pris fra kr. 799,-

Kreativ forårsoprydning

Står du og skal rydde op i børnenes gamle legetøj - du ved, alt det der er gået lidt i stykker og det der er kommet inden for hjemmets fire vægge takket være HappyMeals fra McDonald's. Så er her en idé til at genbruge det.

Skab en super cool lampeskærm ved at give tingene en god gang sekund-lim samt montering på skærmstativ og efterfølgende spraymal legetøjet.

Personlig knage

Med disse knager med bogstaver kan man stave til ting, eller hvert medlem af familien kan have sin egen knage med sit forbogstav. De kommer i en pakke med 7 knager som alle måler 3 x 3 x 10cm og er lavet af massiv eg. Pakken koster £20 og kan bestilles her.

Lille elefant på væggen der

Hvorfor ikke vælge et spejl med en anderledes form. Det kan vel ikke undre nogen at jeg har valgt et som er formet som et dyr, nærmere en elefant. Deet jeg godt kan lide ved spejlet er de bløde former og at øret er markeret med små krydser.
Spejlet er lavet af akryl og ikke glas, så det er sikkert at have i børnehøjde.
Køb elefanten her til $36

DIY fluffy lampe

Der er ikke meget spændende over en rundt rispapirslampe. Den er billig og giver et fint blødt lys, men så er der vist heller ikke meget andet godt at sige om dem. Man kan dog hurtigt gøre den meget mere spændende ved at klistre store kaffefiltre (den til industrimaskiner) fast på den. Det er meget nemt, man krøller filtrene sammen så de bliver ekstra rynkede og limer dem så fast på lampeskærmen tæt ved hinanden så hele skærmen bliver dækket. Og voila så har men en fin lampe med et blødt og fluffy udtryk. Nemt og billigt. Man kan jo vælge en lidt mindre lampe at gøre det på end den på billederne, som de færreste nok har plads til. Lampeskærmen kan bl.a. købes i Silvans webshop til priser fra 25kr.
Ideen kommer fra den amerikanske indretningsdesigner Nichole, som har bloggen Parlour.