Jeg er helt klart til less is more når det kommer til julepynt.
Ingen selvfede nisser, Gertrud Sand, glimmer og tunge guirlander
her!
Jeg har nogle fine høje træer af kraftigt pap jeg har scoret mig
fra en juleudstilling i en butik for nogle år siden, adventskransen
er et træfad med lidt blade fra en Buxbom samt 4 kirkelys. I
vinduerne hænger der små filtengle uden ansigter, da det er
silhuetten der er vigtig. Jeg køber gerne et træ af en art til at
have stående i stuen med lidt hvid pynt på. I år er det en enebær
med sin grå-grønne farve der får lov at lege juletræ. Rundt om
træet kommer der lidt pakker, som får lov at lægge lidt til pynt
inden de skal åbnes igen.
I år har jeg givet mig selv lov til at købe lidt nyt og vanen
tro har jeg været ude i dårlig tid. Det betyder jeg ikke har fået
købt noget endnu. Men det gør jeg! Noget flot enkelt og meget
uhysterisk julepynt, der får min bolig til at lige noget fra Bo
Bedre!
Min datter tager gladeligt imod nisser og alt det røde - som i
øvrigt passer helt fantastisk til farvetemaet på hendes værelse. Og
sådan skal det være. Enhver har sine traditioner og behov til jul,
som skal leves ud for at det overhovedet bliver jul.
Og tro mig: det bliver jul uanset hvad. Så pynt op som du har
lyst og vælg præcis det der gør dig glad.
Jeg vil om en uges tid tage lidt bilelder af nogle af
ovenstående løsninger. Men idntil da kan du lade dig inspirere af
nogle af de ting jeg kunne finde på at købe:
- Rensdyr og ugler fra Bolia
- Helena Rohners julepynt samt Avventto juletræerne fra Kähler
- hvid keramikfugl fra House Doctor
- Bakke fra Helena Rohner, set hos bl.a. Stilleben.