Glædelig første søndag i advent. Så er julen også kommet til
bloggen. Hvis man ligesom jeg ikke er det helt store julemennesker,
kan man jo vælge at lave en adventskrans som ikke er den klassiske
med gran, kogler, kugler og bånd. Her er et par ideer som skiller
sig lidt ud.
Alt For Damerne har en funky udgave med Jon Russel's Ghost
Candelabra lysestage, som er pyntet op med kugler, nisser og andet
glimmerstads, i pink! Lige noget for mig! Køb Ghost til 496kr her.
Hos Blomsterbutikken Bang & Thy i Århus kan du
købe en adventskrans til den nette sum af 4589kr, men så er den så
også dækket af hvid polarræv, agave, glimmer og store moskugler.
Men pæn er den da.
En helt idiotsikret udgave er fire massive lys på et fad fyldt med
kaffebønner og grankogler. Det lyder lidt kedeligt, men er faktisk
ret elegant. Man kan også vælge at fylde andre ting på fadet eks.
Quality Street/Ferrero Roches chokolader, valnødder, farverige
knapper eller hvad man nu lige har i skuffen.
Ferm
Living har til denne jul lavet String, som er en fin stage med
trækugler, hvor der pudsigt nok er plads til fire lys. Kuglerne har
forskellige størrelser og farver og de sidder på en lang lædersnor,
så man kan forme den som man har lyst til. Køb den her til 699kr.
Min personlige favorit er fra Ugebladet Søndag, hvor de har købt en
bunke kyskager hos bageren og med en limpistol sat dem fast på en
halmkrans sammen med fire lys, serveret på et kagefad. Man kunne jo
også selv bage kagerne for at få en speciel farve og former, og så
synes jeg egentlig godt at man også kunne give den et drys
glimmer.