Sørøvertogt

Hvis jeg var barn ville jeg elske denne kiste - det ville være en skattekiste med mange rum, der kunne gemme alle mine perosnlige skatte og legetøj.

Skulle man købe den til sin datter? Det er i hvert fald om at slå hurtigt til, da den er fundet i en genbrugsforretning.

Ingen Disney, tak!

Jeg er ved at indrette min datters nye værelse. Hun flytter ud af de voksnes soveværelse og skal til have sit eget rum. Det kræver lidt indkøb. Jeg har været på jagt efter en lampe, der godt må inspirere, være lidt børneagtig uden at skrige Disney!

En mulighed kunne være denne fluesvamp. Er der noget der var i min barndoms eventyrskove, så var det fluesvampe. Måske den kan inspirere til leg?

Skulle det ende med ikke at være en del af børneværelset kunne den være sjov at have stående i entréen eller på kontoret.

Pris kr. 475,- hos Designdeliscatessen.

Hvad træet gemmer

Dåser der ligner stykker af træ. Fyld dem med kiks, farveblyanter eller noget helt tredje. Den store udgave 20 cm høj og 13,5 cm i diameter.

Pris kr. 99,- hos Designertorvet.

Endnu en vase

Vaser kan man da aldrig have for mange af? Det gælder om at have dem i forskellige størrelser til blomsternes varrierende længde. Jeg har tidligere vist hvordan jeg har sat små vaser i en akryl-sættekasse.

Nu vil jeg vise jer hvad jeg skal have til at stå i mit nye "bibliotek" (det er den mere snobbede version af kontor-entré-området i den nye bolig).

Vasen er af hvidt gennemfarvet glas med en grøn inderside, der kun ses på vasen skæve kant. Den er smuk enkel og meget brugbar - fås i 2 meget anvendelige højder (20 og 26 cm).

Prisen er fra kr. 149,-

Bæredygtig bambus

Bambus er for alvor kommet på banen i møbelindustrien. Det er hurtigtvoksende og dermed også nemt at genplante efter høst. Det bliver bl.a. også brugt til gulve. Jeg er dog knap så begejstret for bambus på gulvet, da det ser meget uroligt ud, men det er jo en smagssag.

Til gengæld er jeg forelsket i den lille reol med hjul fra Bolia! Den gyldne bambus står super godt til egetræsbordpladen i køkkenet, så det bliver et af den nye sæsons køb. Den bliver formodentligt fyldt med kogebøger.

Prisen er fra kr. 3.999,- Den fås også i hvid laminat. Bambussen har bagbeklædninger i forskellige farver.

Hjertemåleskeer

Mine måleskeer har det med at forsvinde, men disse hjerteskeer vil jeg passe rigtig godt på. De er simpelthen så skønne at de skal have lov til at ligge fremme altid. Der findes både et sæt med små måleskeer og et med målebægre som kan måle 250ml/1Cup, 125ml/½Cup, 80ml/1/3Cup og 60ml/1/4Cup i hver sin lyserøde nuance. Skeerne kan tåle at komme i både fryser og microovn. De vil bage kager med kærlighed!
De kan købes på den engelske Amazon.

Chronicle Basket

Chronicle Basket er en gennemtænkt skaldespand, som vil være perfekt til det papir man skal have til genbrug. Den er nemlig lavet af rullede gamle aviser som er syet sammen. Den kommer i et sæt af tre som alle har en diameter på 38cm og højden varierer fra 33 til 50cm. De kan selvfølgelig også bruges til andet end skrald, den store vil eksempelvis være perfekt til vasketøj.
Køb sættet her.

5 dørmåtter

Nu da jeg er flyttet i ny lejlighed trænger vi til en ny dørmåtte til at have liggende ude i opgangen. Det skal være en som er stilfuld, men ikke alt for tøset. Ellers skal den også gerne være humoristisk uden at støde nogen. Jeg har fundet lidt forskellige muligheder, som både kæresten og jeg kan leve med.

En lidt utraditionel Home Sweet Home måtte fra Mat-ters. Den har skridsikker bagside og måler 60 x 90cm og kan købes her

Stregkodmåtte i kokos. Den er lidt aflang, 30 x 90cm, hvilket passer meget godt til at den skal ligge i opgangen, og ikke være i vejen for de andre beboere. Den kan købes her

Måtte formet som ugle i polypropylene. Uglen måler 95 x 110cm så den er nok lige stor nok til at have i opgangen, men den er rigtig fin. Den kan købes her

I den nørdede ende er der Enter-tast måtten. Den er lavet af genbrugte bildæk og måler 45 x 76cm. Køb den her

En lidt mere neutral men elegant måtte i kokos med bladmønster i sort. Den måler 40 x 70cm og kan købes her

Børnemøbler fra Karim Rashid

Den anerkendte og verdensberømte designer Karim Rashid har nu kastet sig over et nyt projekt, nemlig møbler til børneværelset. Møblerne har hans karakteristiske organiske former. I serien er der en seng, en køjeseng, hylder, kommode og et skrivebord, som alle fås i blå, pink og et mix af gul og orange. Møblerne er designet for den græske møbelproducent Neoset.
Læs mere om den farverige designer på hans hjemmeside

Designing the 21st Century

Tashen forlag har længe lavet nogle fantastiske bøger med alt lige fra kendte personer, til arkitektur og design. Sidst jeg købte en bog var det Interiors Now, og den har jeg haft stor glæde af at bladre i. Nu ønsker jeg mig Designing the 21st Century, der sætter fokus på alt det nye design.

Man kan købe den via Tashens hjemmeside (samt et hav af andre spændende bøger!) for kr. 100,-